Neuropsykologi

Neuropsykologien befinder sig krydsfeltet mellem kognitiv psykologi, naturvidenskab, medicin og psykiatri. I litteraturen ser man ofte, at betegnelserne ”neurovidenskab”, ”kognitiv videnskab” og ”kognitiv neurovidenskab” anvendes synonymt med ”neuropsykologi”.

Overordnet er neuropsykologi en videnskabelig disciplin, der beskæftiger sig med strukturer og processer i hjernen, der er med til at regulere tænkning og adfærd. Traditionelt bygger vores viden om hjernens strukturer, aktivitet og organisering på studier af patienter med hjerneskade, hvor man sammenholder skadens placering med forstyrrelser i fx eksekutive funktioner, såsom hukommelse, opmærksomhed og perception. Over tid har forskellige skanningsmetoder, i form af fx fMRI-, MR- og PET-skanninger, af både raske og patienter, nuanceret og forfinet denne viden.

Et centralt forskningsområde som neuropsykologien fokuserer på er psykisk lidelse, såsom angst, depression, personlighedsforstyrrelser eller skizofreni. Ved hjælp af forskellige metoder kan man undersøge hvilke strukturer og processer i hjernen, der ligger til grund for forskellige psykiske lidelser. Derigennem kan der også måles på hvordan interventioner, fx i form af psykoterapi og psykofarmaka, påvirker disse mekanismer. Andre klassiske forskningsområder er demens, sklerose og epilepsi samt erhvervede hjerneskader, som fx kan forekomme efter en blødning eller blodprop i hjernen.

I klinisk neuropsykologi anvendes forskellige test til fx at undersøge det aktuelle kognitive funktionsniveau ved længerevarende psykiske problemstillinger (stress, depression mv.). Testning kan ligeledes anvendes hvis, man ønsker at vurdere og udrede de kognitive, adfærds- og følelsesmæssige følgevirkninger, der kan forekomme efter en erhvervet hjerneskade. Udover testning er hjerneskanninger andre typiske metoder. Ved hjælp af skanninger er det fx muligt at opnå visuelle billeder af en skade eller en aktivitet i en konkret del af hjernen, når en person udfører en bestemt aktivitet (læser, skriver, regner mv.), som man ønsker at undersøge nærmere.