Kognitiv adfærdsterapi/kognitiv behandling

Kognitiv adfærdsterapi (KAT) kan bestå af kognitiv terapi, social færdighedstræning og psykoedukation (undervisning i grundlæggende psykologiske mekanismer mm.). Disse er alle velundersøgte, effektive behandlingsmetoder. Kognitiv adfærdsterapi arbejder med negative tankemønstre og indlærte antagelser og holdninger, som påvirker den måde, vi tænker på.

KAT er en psykologisk behandlingsmetode til at få indsigt i vores aktuelle vanskeligheder samt redskaber til at håndtere dem. Der tages i terapien udgangspunkt i oplevede problemer set ud fra tidligere erfaringer. I terapien lærer man en række værktøjer, der gør os i stand til fremover at tackle situationer eller problemer, som i dag er problematiske eller ubehagelige, mere hensigtsmæssigt. Målet er at åbne op for nye muligheder for handling og forandring via en mere realistisk tankegang.

I KAT er der i høj grad fokus på tænkning og især på sammenhængen mellem tanker, følelser, kropslige reaktioner og adfærd/handling. Vores tanker og måden, vi opfatter os selv, andre og verden på, har en enorm betydning for, hvordan vi følelsesmæssigt har det, og hvordan vi handler generelt.

Vi ser alle os selv, andre og verden igennem bestemte ”briller”, som bygger på vores tidligere erfaringer. Tanker afspejler ikke nødvendighed virkeligheden; oftest er de fortolkninger af en given situation, og det er denne fortolkning der har determinerende indflydelse på vores følelser og adfærd. Vores tanker og forestillinger kan imidlertid ændres, således at de bliver mere realistiske og konstruktive for os. Det handler derfor om at udfordre denne negative eller uhensigtsmæssige tænkning og lære at forholde sig til sig selv, andre og dagligdagens problemer på en mere hensigtsmæssig måde.

Endvidere arbejders der i kognitiv adfærdsterapi med adfærdstræning, hvor man helt konkret øver den adfærd, man ønsker at ændre eller bliver bedre til. Metoden bygger på samarbejde mellem psykolog og klient. Målet er at hjælp til selvhjælp, således at klienten bliver selvhjulpen og kan bruge den indsigt og de redskaber, han/hun har fået gennem terapien, når situationen kræver det.