Hvad er metakognitiv terapi
“Den metakognitive metode er transdiagnostisk. Terapeuten anvender ét overordnet tankesæt i behandlingen, uanset lidelsen. I den metakognitive terapi handler det om at anfægte de
bagvedliggende mekanismer, de såkaldte metakognitioner, hvad enten de udmønter sig i for eksempel angst, depression eller stress. Forståelsen er den, at et overdrevent fokus på nogle specifikke tankeprocesser som eksempelvis bekymringer og grublerier vedligeholder den psykiske mistrivsel. Altså det, vi også i teorien kalder for CAS, kognitivt opmærksomhedssyndrom. Selve indholdet af hver klients CAS kan være forskelligt fra hinanden, og hvordan de hver især behandler deres tanker, kan også variere. Dog er en eller anden form for overtænkning en fællesnævner. Overtænkning forstås ved en cirkulær tankegang, hvor de samme tanker kommer igen og igen. Ingen nye informationer dukker op, og der opstår derfor ingen anledning til at forholde sig konkret til sit problem. Det vil sige, at man ingen troværdig løsning finder. Overtænkningen resulterer altså i en oplevelse af vedvarende psykisk mistrivsel.”
Linda Burlan Sørensen, autoriseret klinisk specialistpsykolog, institutleder og forfatter
Metakognitiv terapi er en redskabsbaseret behandlingsmetode, der hører under den 3. bølge af kognitive terapier. Denne behandlingsform er transdiagnostisk, hvilket betyder, at den kan anvendes i forhold til mange forskellige psykiske problematikker.
Metakognitiv terapi (MCT) fokuserer på at ændre de metakognitive processer, som styrer, hvordan vi tænker, opfatter og reagerer på vores tanker. Denne terapi er baseret på ideen om, at vi ikke nødvendigvis kan kontrollere de tanker, der opstår, men vi kan kontrollere, hvordan vi forholder os til dem. MCT giver klienter redskaber til at ændre uhensigtsmæssige tanke- og opmærksomhedsmønstre, som vedligeholder psykiske lidelser som angst, depression, OCD og PTSD.
Fordelene ved metakognitiv terapi er mange. For det første er den resultatorienteret og en korttidsintervention, hvilket betyder, at klienten hurtigt kan opnå bedre kontrol over sine mentale processer. I stedet for at bruge lang tid på at analysere tankernes indhold, arbejder MCT med at ændre den måde, vi engagerer os i tankerne på. Dette giver en mere direkte og effektiv tilgang til at mindske symptomer på psykisk stress. En anden fordel er, at MCT er fleksibel og kan anvendes til en bred vifte af klienter og lidelser, hvilket gør den til en alsidig behandlingsform.
Metakognitiv terapi repræsenterer en markant anderledes forståelse af psykiske processer og deres rolle i at skabe og vedligeholde psykisk mistrivsel, herunder angst- og depressive lidelser samt stresstilstande. I modsætning til andre terapiformer, der tillægger tanker og følelser en stor betydning for individets psykiske trivsel, mener man ud fra en metakognitiv tilgang, at tankernes specifikke indhold ikke er afgørende. Det, der betyder noget, er derimod, hvordan vi forholder os til tankerne. Med andre ord er det vores respons på egne tanker og følelser, der spiller en væsentlig rolle for vores psykiske velbefindende.
Mange psykologiske vanskeligheder opstår, når vi fokuserer overdrevent meget på bestemte tankeprocesser som bekymringer, grublerier, symptomtjek, “mærken efter”, monitorering af inde- eller ydre trusler m.m. Denne psykiske respons kaldes kognitivt opmærksomhedssyndrom (CAS) og kan findes bag mange psykiske problematikker, primært i forbindelse med angst- og depressionslidelser. Når man får indsigt i, hvordan CAS dannes, kan man aktivt arbejde med at forebygge det, f.eks. ved at minimere risikoen for CAS-udvikling – eller retroaktivt ved at reducere eller fjerne eksisterende CAS. Alle mennesker har negative, påtrængende, urealistiske, irriterende eller katastrofetanker, men det er ikke alle, der udvikler angst eller depression.
Dette betyder, at det ikke er selve tankerne, der har betydning. I stedet er det vores respons på tankerne, der er afgørende, og derfor behøver vi hverken at forsøge at fjerne eller ændre dem. Til gengæld kan vi med fordel lære at få fleksibel kontrol over vores opmærksomhed, så vi selv kan vælge, hvor meget eller hvor lidt fokus udvalgte tanker får. Kort sagt opstår det psykologiske problem ikke på grund af bestemte tanker, men på grund af ineffektive eller problematiske copingsstrategier: Det er ikke vigtigt, hvad du tænker, men det er afgørende, hvad du gør med tanken, når den kommer.
Vi har alle overbevisninger (metaantagelser) om, hvordan tanker, følelser og kognitive processer (fx hukommelse, opmærksomhed, koncentrationsevne osv.) fungerer, eller hvor stor betydning bestemte tanker eller følelser har. Det er netop dette overordnede fokus på specifikke tankeprocesser (herunder bekymringer og grublerier) og andre indre oplevelser, som metakognitiv terapi beskæftiger sig med.
Institutleder Linda Burlan Sørensen udtaler: “Vi er tænkende væsner. Vi tænker meget, og vi tænker det meste af tiden. Det er helt normalt. Tankernes indhold er varieret og kan rumme mange forskellige karakteristika: glade tanker, triste tanker, bekymringstanker, grimme tanker, katastrofetanker osv. Det, der gør, at vi er forskellige, er, hvordan vi reagerer på vores tanker, dvs. om vi kan lade dem være i fred uden at gruble eller bekymre os unødvendigt meget. Bekymringer og grublerier er nemlig nogle af de mest typiske uhensingtsmæssige copingstrategier, der ligger bag psykisk mistrivsel, og det er netop disse ufrugtbare processer, den metakognitive tilgang anfægter.”
Du kan også lytte til en kort introduktion til metakognitiv terapi her:
Lydafspiller(Ovenstående lydfil er uddrag fra bogen: Fængslende tanker – Kontrollér tankemyldret med metakognitiv terapi. Lyt til flere kapitler eller flere bøger om metakognitiv terapi her.
Kort om metakognition som et essentielt begreb
Metakognition er en kognitiv proces, der refererer til individets evne til at overvåge og regulere sine egne tankemønstre og tankeprocesser. Med fokus på de seneste teorier, navnlig fra år 1999, er metakognition blevet udforsket og forstået mere detaljeret. Et fremtrædende navn i denne forbindelse er John Flavell, der i 1979 introducerede begrebet “metakognition” og bidrog væsentligt til dets udvikling. Hans arbejde har været central i forståelsen af, hvordan mennesker reflekterer over deres egne tænkemønstre og bruger denne refleksion til at regulere deres adfærd og beslutninger.
Senere teorier, især fra begyndelsen af 2000’erne, såsom teorierne om metakognitiv terapi, udviklet af Adrian Wells, og Flavell’s egen revision af hans teori i 1999, har yderligere forfinet vores forståelse af metakognitionens rolle i mental sundhed og terapeutisk praksis.
