2025: Radio IIII – Mine levende råd: Dårlige vaner med Knud Romer og gæster

 

I dette afsnit har Knud modtaget to lytterspørgsmål, der begge i essensen handler om dårlige vaner og fastlåste tankemønstre. Derfor har han inviteret adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen og forfatter og metakognitiv psykolog Linda Burlan Sørensen, specialist i psykoterapi og supervision. Sammen forsøger de at gøre os klogere på, hvorfor vi handler, som vi gør – og hvordan vi måske kan ændre det.

Som altid prøver Sebastian at få Knud til at svare på lytterspørgsmålene.

Lyt med her:

Lydafspiller

En metakognitiv forståelse af adfærdsændring: Hvad skal der til, før vi kan ændre uønsket adfærd?

Mange mennesker kender til dårlige vaner eller har et ønske om at ændre bestemte former for adfærd. Men ofte er det svært. Man er vant til at høre, hvad man bør gøre anderledes – hvordan man skal erstatte en bestemt adfærd med en anden – eller modtage gode råd, der ofte er meget specifikke og ikke tager hensyn til individuelle præferencer og behov.

Det er ikke alle, der kan lide at gå lange ture i naturen, drikke grøn te eller holde op med at spise bestemte ting. Mange tør slet ikke indrømme, at de faktisk ikke har lyst til at følge de mange fornuftige råd, som velmenende eksperter anbefaler. Folk skal selv bestemme, hvad de ønsker at gøre, og de skal ikke føle sig forkerte, hvis de ikke er mainstream. Det er vigtigt, at de selv finder ud af, hvilken strategi og adfærd der tjener dem bedst – ud fra deres ønsker og individuelle præferencer.

Den metakognitive tilgang forstår, at en vedvarende adfærdsændring først sker, når man direkte udfordrer de vedligeholdende mekanismer bag adfærden – nemlig de overordnede metaoverbevisninger om tanker, strategier (adfærd), følelser og andre indre oplevelser. Hvis man udelukkende forsøger at ændre adfærd ved at erstatte én vane med en anden, risikerer man, at det ikke fører til en varig forandring.

Vejen til reel adfærdsændring må derfor nødvendigvis begynde med en ændring af de metakognitive strukturer – de metaoverbevisninger, der styrer vores valg af adfærd.

---

2024: Podcast: Du kan befri dig selv fra fængslende tanker

 

Metakognitiv specialistpsykolog Linda Burlan Sørensen har gæstet Mannahs podcast “Lyden af et bedre liv“. Linda bringer sin nysgerrige og medrivende energi til samtalen, hvor hun deler sin ekspertise inden for metakognitiv terapi. Linda har skrevet flere bøger om sit speciale, herunder “Stressbehandling med Metakognitiv Terapi – En håndbog for terapeuter” fra 2019 og “Gruppeforløb med metakognitiv terapi“. Hun har også udgivet bøger på engelsk. Lyt med, når Linda forklarer, hvordan metakognitiv terapi fungerer, og hvordan den kan anvendes til at forbedre mental sundhed.

I denne podcast er der særligt fokus på:

• Metakognitiv viden
• Tanker, der kører rundt og fængsler
• Betydningen af at terapeuten forbliver på det metakognitive niveau
• De tre niveauer af tænkning
• Trigger-tanker og strategier
• Skru op og ned for indre og ydre fokus
• At dvæle i ydre fokus
• Tag kontrollen tilbage over tankerne med bekymringsbutikken
• Valg af bedre strategier og hvorfor vi vælger, som vi gør
• Biografmetaforen
• Opmærksomhedsstyring, der genopretter balancen
• Et par praktiske øvelser
• Du bestemmer selv!

God lytning!

 

 

---

Hvad er metakognitiv terapi?

“Den metakognitive metode er transdiagnostisk. Terapeuten anvender ét overordnet tankesæt i behandlingen, uanset lidelsen. I den metakognitive terapi handler det om at anfægte de bagvedliggende mekanismer, de såkaldte metakognitioner, hvad enten de udmønter sig i for eksempel angst, depression eller stress. Forståelsen er den, at et overdrevent fokus på nogle specifikke tankeprocesser som eksempelvis bekymringer og grublerier vedligeholder den psykiske mistrivsel. Altså det, vi også i teorien kalder for CAS, kognitivt opmærksomhedssyndrom. Selve indholdet af hver klients CAS kan være forskelligt fra hinanden, og hvordan de hver især behandler deres tanker, kan også variere. Dog er en eller anden form for overtænkning en fællesnævner. Overtænkning forstås ved en cirkulær tankegang, hvor de samme tanker kommer igen og igen. Ingen nye informationer dukker op, og der opstår derfor ingen anledning til at forholde sig konkret til sit problem. Det vil sige, at man ingen troværdig løsning finder. Overtænkningen resulterer altså i en oplevelse af vedvarende psykisk mistrivsel.” – Linda Burlan Sørensen, autoriseret klinisk specialistpsykolog, institutleder og forfatter

Metakognitiv terapi er en redskabsbaseret behandlingsmetode, som hører under den 3. bølge af kognitive terapier. Denne behandlingsform er transdiagnostisk, hvilket betyder, at den kan anvendes ift. mange forskellige psykiske problematikker.

Der er tale om en relativt ny retning inden for psykologien, og den er markant anderledes i forhold til de fleste andre psykoterapeutiske traditioner. Hvor man i andre terapiformer tillægger tanker og følelser en stor betydning for individets psykiske trivsel, mener man ud fra en metakognitiv tilgang, at tankernes specifikke indhold ikke spiller den afgørende rolle. Hvad man stiller op med tankerne, er til gengæld et aspekt af betydning.

Med andre ord er det vores respons på egne tanker og følelser, der spiller en væsentlig rolle for vores psykiske liv.

Mange psykologiske vanskeligheder opstår nemlig, når vi fokuserer overdrevent meget på nogle bestemte tankeprocesser som bekymringer, grublerier, symptomtjek, “mærken efter”, monitorering af inde- eller ydre trusler mm. Denne psykiske respons kaldes for CAS (kognitivt opmærksomhedssyndrom) og kan findes bag mange psykiske problematikker og primært ifm. angst- og depressionslidelser. Når man får et indblik i, hvordan CAS dannes, kan man gå ind og aktivt arbejde forebyggende ved bl.a. at minimere risikoen for CAS-udvikling – eller retroaktivt ved at reducere eller fjerne eksisterende CAS.

Alle mennesker har negative, påtrængende, urealistiske, irriterende, ikke konstruktive eller katastrofetanker, men det er ikke alle, der udvikler angst eller depression. Dette betyder, at det ikke er selve tankerne, der har en betydning, og derfor behøver vi hverken forsøge at fjerne eller ændre dem. Til gengæld kan vi med fordel lære at få en fleksibel kontrol over vores opmærksomhed, således at vi selv kan vælge, hvor meget eller hvor lidt fokus udvalgte tanker får. Kort sagt opstår det psykologiske problem ikke grundet nogle bestemte tanker, men grundet ineffektive eller problematiske copingsstrategier: Det er ikke vigtigt, hvad du tænker, men det er afgørende, hvad du stiller op med tanken, når den kommer.

Vi har alle overbevisninger (metaantagelser) om, hvordan tanker, følelser og kognitive processer (fx hukommelse, opmærksomhed, koncentrationsevne osv.) fungerer, eller hvor stor betydning bestemte tanker eller følelser har. Det er netop det overordnede fokus på specifikke tankeprocesser (herunder bekymringer og grublerier) og andre indre oplevelser, som metakognitiv terapi beskæftiger sig med.

Institutleder Linda Burlan Sørensen udtaler: “Vi er tænkende væsner. Vi tænker meget, og vi tænker det meste af tiden. Det er helt normalt. Tankernes indhold er varieret og kan rumme mange forskellige karakteristika: glade tanker, triste tanker, bekymringstanker, grimme tanker, katastrofetanker osv. Det, der gør, at vi er forskellige, er, hvordan vi reagerer på vores tanker, dvs. om vi kan lade dem være i fred uden at gruble eller bekymre os unødvendigt meget. Bekymringer og grublerier er nemlig nogle af de mest typiske uhensigtsmæssige copingstrategier, der ligger bag psykisk mistrivsel, og det er netop disse ufrugtbare processer, den metakognitive tilgang anfægter.”

Kort om metakognition som et essentielt begreb

Metakognition er en kognitiv proces, der refererer til individets evne til at overvåge og regulere sine egne tankemønstre og tankeprocesser. Med fokus på de seneste teorier, navnlig fra år 1999, er metakognition blevet udforsket og forstået mere detaljeret. Et fremtrædende navn i denne forbindelse er John Flavell, der i 1979 introducerede begrebet “metakognition” og bidrog væsentligt til dets udvikling. Hans arbejde har været central i forståelsen af, hvordan mennesker reflekterer over deres egne tænkemønstre og bruger denne refleksion til at regulere deres adfærd og beslutninger.

Senere teorier, især fra begyndelsen af 2000’erne, såsom teorierne om metakognitiv terapi, udviklet af Adrian Wells, og Flavells egen revision af hans teori i 1999, har yderligere forfinet vores forståelse af metakognitionens rolle i mental sundhed og terapeutisk praksis.

---

Hvis du er interesseret i at læse mere om det metakognitive tankesæt klik HER eller HER.

For kurser og uddannelser klik HER.

---

 

 

Følg os på Facebook