NKI-certificeret metakognitiv stresscoach

Den metakognitive stresscoach – en indføring i metakognitionernes afgørende betydning for stressoplevelsen

 

Dette kursus er det originale og banebrydende koncept, udviklet af Linda Burlan Sørensen – grundlæggeren af den metakognitive tilgang til stresscoaching.

 

Kursus: (6 dage/36 timer); Dette kursus afholdes flere gange årligt – både fysisk og online. Du vælger selv fremmødeformen.

“Gennem hele livet lærer vi, hvad vi skal tænke, men vi lærer aldrig, hvordan vi skal tænke. Den metakognitive tilgang fokuserer på, hvordan vi kan lære at tænke over egne tankeprocesser og om deres betydning for vores psykiske trivsel.” Linda Burlan Sørensen, autoriseret klinisk psykolog og specialist i psykoterapi og supervision, forfatter til flere bøger om den metakognitive tilgang: Fængslende tanker – kontrollér tankemyldret med metakognitiv terapi“,“Stressbehandling med metakognitiv terapi – En håndbog for terapeuter” ,“Gruppeforløb med metakognitiv terapi – En håndbog for terapeuter” og Arbejdsark til metakognitiv terapi”.

Kurset fokuserer på tre centrale metakognitive aspekter: reduktion af negativt selvfokus, styrkelse af metakognitive processer og udvikling af fagpersonens egen metakognitive bevidsthed. Ved at lære at implementere metakognitive strategier kan deltagerne både forbedre deres egen trivsel og effektivt hjælpe klienter med at håndtere stress. Forløbet kombinerer praksisnær undervisning med solid teoretisk forankring og giver dig konkrete værktøjer, der gør en forskel i hverdagen.

Fordelene ved at tage dette kursus hos Neokognitivt Institut inkluderer personlig og faglig udvikling, certificering som NKI-godkendt metakognitiv stresscoach og adgang til banebrydende metoder inden for stresshåndtering. Deltagerne får også mulighed for at netværke med andre fagfolk og dele viden erfaringer.

Kurset afsluttes med certificering som NKI-godkendt metakognitiv stresscoach, hvilket giver deltagerne en officiel anerkendelse af deres nyvundne kompetencer og en styrket position på arbejdsmarkedet.

Underviseren, Linda Burlan Sørensen, er autoriseret klinisk metakognitiv specialistpsykolog med omfattende erfaring inden for psykoterapi og undervisning. Linda har skrevet flere bøger om metakognitiv terapi og er kendt for sin evne til at formidle komplekse teorier på en letforståelig måde. Hendes ekspertise sikrer, at deltagerne ikke kun får teoretisk viden, men også praktiske værktøjer, de kan anvende med det samme.

Målgruppe

Relevante fagpersoner, der arbejder med eller gerne vil vide mere om metakognitiv stressbehandling. Det er op til deltageren selv at kunne omsætte den opnåede viden i egen praksis.

Kort kursusbeskrivelse

Stress, stress, stress og atter stress. Folk går på stribe ned med stress og udbrændthed, og erfaringen viser, at når man én gang er gået ned med stress, så er der en stor sandsynlighed for, at man vil opleve det igen. Men hvad er “stress” for noget? Hvordan kan det være, at alle de gode adfærdsråd, som man typisk får, ofte ikke er effektive nok? Kunne man overveje tanken om, at personen i virkelighed har behov for at blive herre i eget hoved og selv få indflydelse på de afgørende tankeprocesser, der ligger bag stressoplevelsen? Kunne man forestille sig, at den bedste måde at regulere sit psykiske liv på er via egen psyke?

METAKOGNITIV TERAPI STRESSBEHANDLING MED METAKOGNITIV TERAPI STRESSCOACH MCT CERTIFICERET UDDANNELSER KURSER NEOKOGNITIVT INSTITUT AUTORISERET PSYKOLOG

“Forskellen på tankeprocesser og tanker er væsentlig. For vi vil altid have tanker. Dem kan vi ikke bare udrydde, og det er heller ikke meningen, at vi skal det. Nogle af mine klienter har et ønske om aldrig at få visse tanker og følelser. Men den kamp er tabt på forhånd. Vi kan ikke lave en liste over 100 tanker, som vi aldrig nogensinde vil have i hovedet, og så forvente, at de aldrig vender tilbage. Vi kan ikke være tanketomme. Det er derimod oplagt at tænke på, hvad man skal stille op med tankerne, når de popper op i vores hoved – hvordan man coper med dem, så det ikke er tankerne, der styrer vores liv, men os, der styrer det. Allerede ved at forstå, at vi ikke kan undertrykke tankerne og få et gavnligt resultat ud af det, har vi fjernet et stort pres fra os selv. I stedet for alt for ofte at gå ind i tankerne og forsøge at analysere og forstå dem kan vi vælge en anden vej, som er brugbar for alle, uanset om man generelt føler sig sund og rask, eller om man er tynget af […]” en oplevelse af psykisk mistrivsel – fx langvarig stress. […] “Ved at lære at håndtere vores tankeprocesser giver vi os selv muligheden for at handle og ikke længere lade os fængsle af grublerier og bekymringer.“ (Fængslende tanker, 2018).

METAKOGNITIV TERAPI STRESSBEHANDLING MED METAKOGNITIV TERAPI STRESSCOACH MCT CERTIFICERET UDDANNELSER KURSER NEOKOGNITIVT INSTITUT AUTORISERET PSYKOLOG

En metakognitiv tilgang kommer med et markant anderledes syn på stressfænomenet, og træningsdelen består af mange forskellige øvelser og teknikker, der synes at være ret effektive ift. stressproblematikker. Neokognitivt institut introducerer således en helt ny forståelse af, hvad stressoplevelsen fundamentalt bygger på. Er du interesseret i at få indblik i en helt ny og på mange måde radikalt anderledes tankegang? Hvis ja, så er dette kursus noget for dig.

”Hos Neokognitivt institut forstår vi den metakognitive tilgang som værende et tankesæt frem for et sæt teknikker, der tilbyder hurtige løsninger. Et tankesæt, som i sin essens, omfatter en bestemt måde, hvorpå man betragter og reagerer på egne indre oplevelser. De forskellige øvelser og teknikker, der tilknytter sig metoden er ikke andet end et middel til at opnå målet, nemlig et ændret syn på egne kognitive processer og andre indre oplevelser. I den måde, vi formidler metoden på, vægtlægger vi først og fremmest en dybere forståelse af hele tankesættet, da selve øvelserne (gode, nyttige eller praktiske og konkrete, som de fleste af dem nu engang er) aldrig kan anses for andet end midlet for at opnå det endelige mål, nemlig et overordnet metakognitivt indstillet mindset.” Linda Burlan Sørensen

Specialistgodkendt underviser

Underviser Linda Burlan Sørensen er autoriseret klinisk metakognitiv psykolog (aut. cand.psych.) samt specialist i psykoterapi og i supervision (dvs. 2 specialistuddannelser) godkendt af Dansk Psykolog Forening. Linda Burlan Sørensen er personen bag konceptet metakognitiv stresscoach, som hun har udviklet allerede tilbage i 2014 samt skrevet bogen: “Stressbehandling med metakongitiv terapi.”

METAKOGNITIV TERAPI STRESSBEHANDLING MED METAKOGNITIV TERAPI STRESSCOACH MCT CERTIFICERET UDDANNELSER KURSER NEOKOGNITIVT INSTITUT AUTORISERET PSYKOLOGMETAKOGNITIV TERAPI STRESSBEHANDLING MED METAKOGNITIV TERAPI STRESSCOACH MCT CERTIFICERET UDDANNELSER KURSER NEOKOGNITIVT INSTITUT AUTORISERET PSYKOLOG

Derfor skal du tage kurset

Når man for alvor forstår vigtigheden af metakognitive processer, og hvordan de kan bruges til at opnå en mærkbar og vedvarende stressreduktion, vil du være i stand til hurtigt og effektivt at coache andre ift. omstrukturering af stressoplevelser på det højere metakognitive niveau, hvor styringsmekanismerne befinder sig.

Udbytte

På kurset vil du bl.a. lære om:

  • Vigtigheden af metakognitive processer for psykisk trivsel eller mistrivsel.
  • Metakognitioner og oplevelsen af stress.
  • Konkrete coachingredskaber i arbejdet med stresstilstande.
  • Hvordan en reel stressreduktion kan opnås via denne nye forståelse af stressfænomenet samt anvendelse af specifikke coachingmetoder og -teknikker.
  • Sidst men ikke mindst vil du få indsigt i psykiske problematikker/symptomer, der ofte har en direkte forbindelse til personens stressoplevelse, nemlig: depression og depressive tilstande, angstlidelser (og herunder socialangst, præstationsangst og PTSD), tankefusioner samt anden  – i denne sammenhæng relevant – psykisk belastning. Alle disse emner udgør en vigtig del af undervisningen. For at kunne arbejde med stressrelaterede tilstande, skal man først og fremmest forstå disse tilstande samt de bagvedliggende psykologiske mekanismer.
  • “Stress” er så meget mere  – eller måske noget helt andet – end bare “stress”.

METAKOGNITIV TERAPI STRESSBEHANDLING MED METAKOGNITIV TERAPI STRESSCOACH MCT CERTIFICERET UDDANNELSER KURSER NEOKOGNITIVT INSTITUT AUTORISERET PSYKOLOG

Program

Dag 1+2: Introduktion til metakognitiv terapi og herunder: Metodens udvikling samt tankesæt, grundbegreber (fx S-REF-modellen, metakognitioner, CAS m.fl.), den metakognitive sagsformulering og socialisering til modellen. Endvidere vil du introduceres for både opmærksomhedstræning og Detached mindfuldness. Undervisningen omfatter også sessionsdemonstrationer, øvelser og træning.

Dag 3+4: Hvad er stress (og herunder akut vs. langvarig stress, om komorbiditet mellem forskellige psykiske lidelser og stress, om det transdiagnostiske aspekt ved metakognitiv terapi, fortsat arbejde med sagsformuleringer samt Detached mindfulness (med tilhørende øvelser og teknikker), opmærksomhedstræning (med tilhørende øvelser og teknikker). Undervisningen omfatter endvidere plenumsdemonstrationer samt par- og gruppearbejde.

Dag 5+6: Fortsat arbejde med sagsformuleringer, sessionsstrukturering, om metakognitiv sokratisk spørgeteknik, anfægtelse af positive metakognitioner, flere teknikker og metoder, masser af øvelser, demonstrationer og træning. Selve certificeringen finder sted løbende på dag 6, og den består af diverse mundtlige spørgsmål, der skal vise, at du har forstået metoden og er i stand til at anvende den. Det absolut vigtigste er, at du har opnået en relevant viden om den metakognitive metode og kan demonstrere, at du kan anvende teorien i praksis.

Der udstedes kursusbevis. Ved gennemførelse af kurset vil du kunne benytte titlen: “Certificeret metakognitiv stresscoach (NKI-certificering)”. 


Datoer for de kommende kurser:

FYSISK: 15+16 januar, 17+18 februar samt 24+25 marts 2025 ; alle dage 9-15.30 (Ledige pladser)

ONLINE: 24+25 februar, 28+29 april samt 2+3 juni 2025; alle dage 8.30-14.30 (Ledige pladser) Hold 2 online 


(Online: 28+29 oktober, 27+28 november 2024 samt 29+30 januar 2025; alle dage 9-15 Hold 2 online LUKKET FOR TILMELDINGER)

OBS.: Med mindre andet aftalt, kan kurserne som udgangspunkt ikke kombineres – man kan enten vælge onlinekurset eller kurset med fysisk fremmøde.


Vedr. online kurset:  Alle dage 8.30-14.30. Vi mødes virtuelt via Zoom. (Husk venligst at downloade programmet samt oprette en gratis profil. Det er dejligt nemt. Flere praktiske oplysninger får du tilsendt efter din tilmelding til kurset. NB. Virtuel undervisning er meget mere intensiv end fysisk undervisning, da tiden bruges mere effektivt. Derfor er flere dog kortere pauser, og undervisningsdagen lidt kortere.)


Pris: 16.950 kr. Kursusgebyr skal være betalt inden kursusstart. Kursusprisen kan efter aftale inddeles i max 2 rater á 8.675 kr. inkl. administrationsgebyr. Den første rate skal indbetales før kursusstart og den anden ca. midtvejs. Der tillægges ikke moms.

Tilmelding: Direkte via vores hjemmeside – klik her. Kursusgebyret skal være betalt inden kursusstart (som anvist i tilsendt faktura).

Tilmeldingsfrist: Så længe der er ledige pladser.

Undervisningsmateriale mm.: Slides og evt. andet undervisningsmateriale sendes til jer via mail få dage før undervisningen, og vi ud fra pædagogiske betragtninger helst ser, at I ikke forbereder jeg før selve dagen (det må I dog gerne, men det er bestemt ikke noget, som vi lægger op til) – men hellere fordybe jer i stoffet efterfølgende. Husk venligst, at selve undervisningen ikke må optages, og at undervisningsmaterialet ikke må offentliggøres eller videresendes til anden part, og der må ikke tages billeder uden tilladelse. De oplysninger om andre personer, som I måtte komme i besiddelse af, er fortrolige.

Afbudsregler og fravær: Tilmeldingen er bindende 14 dage før kursusstart (uanset om fakturaen allerede er blevet betalt eller ikke, og uanset tilmeldingstidspunkt). Fra dette tidspunkt er enhver form for afbud til fuld pris. Der sker ingen refusion af kursusprisen – hverken for hele eller dele af kurset. Hvis fakturaen ikke er blevet betalt, skal den være betalt senest dagen før kursusstart. Kursusdagene kan ikke erstattes eller byttes med andre kurser eller kursusdage. Dette gælder også ifm. fx sygdom eller andre uforudsigelige hændelser. Du har dog ret til 10 pc. fravær for at kunne opnå et kursusbevis.

Der tages forbehold for ændringer i program og struktur samt for force majeure. Hvis ekstraordinære omstændigheder forhindrer os i at gennemføre den planlagte undervisning (eksempelvis men ikke begrænset til: sygdom, vejrforhold m.fl.), forbeholder vi os retten til at udskyde undervisningen/aftalen til et senere tidspunkt eller levere ydelsen i en anden form fx virtuelt. Kursusbeløbet for de pågældende kursusdage vil ikke blive refunderet.

Vejledende litteratur

Wells, A. (2009): “Metacognitive Therapy for Anxiety and Depression”, Guildford

Sørensen, Linda Burlan (2018): ”Fængslende tanker – Kontrollér tankemyldret med metakognitiv terapi”, SPITZEN Publish

Sørensen, Linda Burlan (2019): “Stressbehandling med metakognitiv terapi – En håndbog for terapeuter, SPITZEN Publish

Sørensen, Linda Burlan (2021): “Gruppeforløb med metakognitiv terapi – En håndbog for terapeuter”, SPITZEN Publish

Sørensen, Linda Burlan (2023): “Arbejdshæfte til metakognitiv terapi”, Spitzen Publish

NB. Bøgerne kan købes/lånes mange forskellige steder – ovenstående links er blot én mulighed. Du behøver ikke købe eller læse bøgerne før uddannelsesstart. Vi snakker om det, når vi mødes den første gang. Vi har et eksklusivt tilbud for vores kursister, nemlig mulighed for at købe Linda Burlan Sørensens bøger på instituttet med en studierabat på 20 pc. Vi sender ikke bøger – så disse kan kun købes fysisk hos os.

METAKOGNITIV TERAPI STRESSBEHANDLING MED METAKOGNITIV TERAPI STRESSCOACH MCT CERTIFICERET UDDANNELSER KURSER NEOKOGNITIVT INSTITUT AUTORISERET PSYKOLOG

 

Følg os på Facebook

 

METAKOGNITIV TERAPI STRESSBEHANDLING MED METAKOGNITIV TERAPI STRESSCOACH MCT CERTIFICERET UDDANNELSER KURSER NEOKOGNITIVT INSTITUT AUTORISERET PSYKOLOG