Certificeret og godkendt 4-årig psykoterapeutuddannelse med specialisering inden for metakognitiv terapi
Det originale banebrydende koncept udviklet af specialistpsykolog Linda Burlan Sørensen
Uddannelsen er godkendt og anbefalet af Dansk Psykoterapeutforening efter Socialministeriets kvalitetskriterier for psykoterapeutuddannelser. Uddannelseskonceptet blev skabt af specialist og autoriseret psykolog (cand. psych. aut.) Linda Burlan Sørensen allerede i 2014. Linda er én af de første danske psykologer, der blev uddannet i metakognitiv terapi hos selve metodens grundlægger professor Adrian Wells.
Nyt hold starter den 14. august 2024 (Se datoer op program her.) NYHED: For alle de kommende hold er certificering som metakognitiv stresscoach integreret i uddannelsen. (Datoer og program for tidligere opstartede hold: 15/8/23 samt 10/1/24.)
Vi kører en fleksibel uddannelse med såvel fysisk fremmøde som online undervisning. Det fysiske fremmøde finder sted på instituttets adresse i København (med mindre andet oplyst). Man forpligter sig kun for 1 år ad gangen, og man får et diplom efter hvert år. Allerede efter det første år får man en certificering i metoden. For dette hold er certificering som metakognitiv stresscoach integreret i uddannelsen.
Neokognitivt Institut tilbyder en unik psykoterapeutuddannelse med hovedvægt på metakognitiv terapi, som udgør uddannelses fundament. Det høje faglige niveau afspejles bl.a. af det aspekt, at autoriseret klinisk metakognitiv specialistpsykolog og forfatter Linda Burlan Sørensen er primær underviser på uddannelsen.
”Metakognitiv terapi og udøveren eller formidleren af metoden er to forskellige aspekter, der kan have en stor betydning for forståelsen af metoden. Derfor er det nok ikke helt ligegyldigt, hvilke bøger om metoden, man har læst, hvilket kursus, man har taget, eller hvem man har haft som formidler. Hos Neokognitivt institut forstår vi den metakognitive tilgang som værende et tankesæt frem for et sæt teknikker, der tilbyder hurtige løsninger. Et tankesæt, som i sin essens, omfatter en bestemt måde, hvorpå man betragter og reagerer på egne indre oplevelser. De forskellige øvelser og teknikker, der tilknytter sig metoden er ikke andet end et middel til at opnå målet, nemlig et ændret syn på egne kognitive processer og andre indre oplevelser. I den måde, vi formidler metoden på, vægtlægger vi først og fremmest en dybere forståelse af hele tankesættet, da selve øvelserne (gode, nyttige eller praktiske og konkrete, som de fleste af dem nu engang er) aldrig kan anses for andet end midlet for at opnå det endelige mål, nemlig et overordnet metakognitivt indstillet mindset.” Linda Burlan Sørensen
Uddannelses primære teoretiske fundament udgøres af metakognitiv teori og metode. Selv om uddannelsen er metakognitivt funderet, finder vi det essentielt, at de studerende også får kendskab til andre psykoterapeutiske traditioner samt anden relevant psykologisk viden, hvilket udgør en essentiel grundviden for den fagkompetente psykoterapeut. Således får du en vidensrig og evidensbaseret psykoterapeutisk uddannelse med superviseret færdighedstræning.
Sammenlignet med andre uddannelser omfatter vores over 910 lektioner, og både undervisning, supervision, træning og eksamen foregår på dansk. Efter vores bedste overbevisning findes der ingen anden psykoterapeutuddannelse, der så omfattende bygger på den 3. bølge af kognitive terapier og herunder primært metakognitiv teori, metode, træning og supervision.
Udover at skabe dette unikke uddannelseskoncept allerede i 2014, har Linda Burlan Sørensen kontinuerligt videreuddannet sig på specialistniveau godkendt af Dansk Psykolog Forening samt skrevet bøgerne: “Fængslende tanker – Kontrollér tankemyldret med metakognitiv terapi”, “Stressbehandling med metakognitiv terapi”, „Gruppeforløb med metakongitiv terapi“ samt „Arbejdshæfte til metakognitiv terapi“.
Undervisning samt undervisningsmateriale er på dansk. Enkelte videoer eller tekster kan dog være på engelsk. De faste undervisere på uddannelsen er universitetsuddannede psykologer. De tilknyttede psykologer er desuden medlemmer af Dansk Psykolog Forening, som er den officielt anerkendte instans for kvalitetssikring af vores arbejde. Endvidere omfatter vores undervisningskorps certificerede psykoterapeuter (MPF) medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening.
Uddannelses formål
Det overordnede formål med den 4-årige psykoterapeutuddannelse inden for metakognitiv terapi er at uddanne psykoterapeuter, der sikkert, ansvarligt, effektiv og etisk kan udføre psykoterapi baseret på metakognition i praksis.
Psykoterapeutuddannelsen lægger op til, at de studerende får en omfattende viden om de forskellige kognitive tankesæt, således at der opbygges en varieret og solid psykoterapeutisk redskabskasse. Øvelser og træning i at udøve psykoterapi er en essentiel del af uddannelsen, eftersom ”øvelse gør mester.”
Gennem undervisning, færdighedstræning, supervision, egenterapi/feedback på egen stil og selvrefleksion vil de studerende opnå:
- en omfattende og evidensbaseret teoretisk viden inden for den 3. bølge af kognitive terapier med hovedvægt på metakognitiv terapi
- psykoterapeutiske kompetencer, der vil sikre en effektiv udøvelse af terapi i praksis
- en bedre selvforståelse via egenterapi/feedback på egen stil samt
- selvrefleksive kompetencer inden for de kognitive tankesæt.
Uddannelsen i korte træk: Teori, metode og praksis
Uddannelsen er i sin grundstruktur en metakognitiv uddannelse med fokus på specialisering inden for denne retning. Men den kompetente terapeut skal have en stor viden at kunne trække på, og derfor sørger vi introduktioner til samt undervisning i andre vigtige psykologiske emner.
Undervisningen i teori omfatter blandt andet nogle af de følgende emner: Psykoterapiens historiske udvikling, de kognitive terapiers historiske udvikling i samfundsmæssig sammenhæng, teori om kommunikation, teori om udvikling og personlighedsdannelse, de kognitive terapiers mål, sygdoms- og sundhedsforståelse, teori om psykoterapeutiske processer, relationelle processer, psykopatologi, psykiatriske diagnoser, indsigt i psykofarmaka, evidensbaserede psykoterapimetoder samt metodik og empiri fra psykoterapiforskningen. Undervisningen i metode og praksis omfatter blandt andet relevante metoder og teknikker inden for de kognitive psykoterapier, anvendelsesområder, undersøgelsesmetoder (blandt andet personlighedstests, angst, depressions-, intelligens-, PTSD- og OCD-målingsinstrumenter), indikationer og kontraindikationer, prognose, evaluering og rapportering samt etik og moral.
Øvelser og træning i psykoterapi er en central del af vores uddannelse. Når du om godt fire år sidder over for dine første klienter, vil hele terapi-situationen således slet ikke være fremmed for dig. Uddannelsen omfatter desuden gruppesupervision, egenterapi/feedback på egen stil, selvrefleksion og studiegrupper.
Hvert år afsluttes med en skriftlig eksamen, og ved gennemført uddannelse kan du benytte titlen: “Certificeret metakognitiv psykoterapeut (NKI/Level IV/Højeste niveau)”.
Etiske regler
De studerende er underlagt Dansk Psykoterapeuts forenings etiske regler (du kan finde dem her). Brud på disse kan medføre afslutning af uddannelsesforløb – med eller uden advarsel – for den pågældende studerende, da det forventes af den studerende at have sat sat ind i disse. På uddannelsen er man også underlagt instituttets regler, som du venligst bedes læse inden uddannelsesstart.
Optagelseskriterier og ansøgningsprocedure
Læs mere om, hvordan du kan komme ind på uddannelsen her.
Vejledende litteratur
Wells, Adrian (2009): “Meta-cognitive Therapy for Anxiety and Depression”, Guildford
Sørensen, Linda Burlan (2018): ”Fængslende tanker – Kontrollér tankemyldret med metakognitiv terapi”, SPITZEN Publish
Sørensen, Linda Burlan (2019): “Stressbehandling med metakognitiv terapi – En håndbog for terapeuter“, SPITZEN Publish
Sørensen, Linda Burlan (2021): “Gruppeforløb med metakognitiv terapi – En håndbog for terapeuter”, SPITZEN Publish
Sørensen, Linda Burlan (2023): „Arbejdshæfte til metakognitiv terapi“, SPITZEN Publish
Arendt, Mikkel og Rosenberg, Nicole (2012): ”Kognitiv terapi – nyeste udvikling”, Hans Reitzels Forlag (Ikke obligatorisk)
Barbara Hoff Esbjørn, Marie Louise Reinholdt Dunne & Nicoline Normann (2016): ”Metakognitiv terapi til børn med angst”, Akademisk forlag (Ikke obligatorisk)
NB. Bøgerne kan købes/lånes mange forskellige steder – ovenstående links er blot én mulighed. Du behøver ikke købe eller læse bøgerne før uddannelsesstart. Vi snakker om det, når vi mødes den første gang.
Bøger om metakognitiv terapi – KLIK HER. Arbejdsark til gratis download KLIK HER.
PRAKTISKE OPLYSNINGER
Årspris: 48.950 kr. (Prisen er for selve uddannelsesåret – uanset om dette foregår fysisk, online eller som en kombination heraf). Efter aftale kan prisen inddeles i max 2 rater. Den første rate skal indbetales før uddannelsesstart og den anden ca. 3-4 måneder efter uddannelsesopstart. Pris pr. rate inkl. administrationsgebyr: 24.975 kr.). Der tillægges ikke moms. Ved kursusdage på Neokognitivt institut sørger vi selvfølgelig for forplejning. Vi gør vores bedste for at sørge for en varieret menu, men vi påtager os ikke ansvaret for allergier eller særlige madpræferencer.
Vigtigt: Man forpligter sig (dvs. tilmelder sig og betaler) for 1 år ad gangen. Man skal selv tilmelde sig hvert år via vores hjemmeside – klik HER. Vi ønsker at skabe både økonomisk- og valgsfleksibilitet. NB. Uddannelsesåret inkluderer alt nødvendigt for at kunne blive godkend af Dansk Psykoterapeutforening, således at du ikke skal købe ekstra ydelser.
Sted:
Når oplyst som fysisk fremmøde: Mødes vi på Neokognitivt Institut.
Når oplyst virtuelt: Mødes vi via Zoom. (Husk venligst at downloade programmet samt oprette en gratis profil. Det er dejligt nemt. Flere praktiske oplysninger får du tilsendt efter din tilmelding til kurset.)
Tilmelding: Via hjemmesiden: Klik her. VIGTIGT: Ved tilmelding bekræfter du, at du har læst, forstået og accepteret alle Instituttets regler som beskrevet her. Uddannelsesbyret skal være betalt inden uddannelsesstart (som anvist i tilsendt faktura).
Ansøgningsfrist: 14 dage før uddannelsesstart (såfremt der stadig er ledige pladser tilbage)
Undervisningsmateriale mm.: Slides og evt. andet undervisningsmateriale sendes til jer via mail få dage før undervisningen (udleveres ikke i papirform), og vi ud fra pædagogiske betragtninger helst ser, at I ikke forbereder jeg før selve dagen (det må I dog gerne, men det er bestemt ikke noget, som vi lægger op til) – men hellere fordybe jer i stoffet efterfølgende. Husk venligst, at selve undervisningen ikke må optages, og at undervisningsmaterialet ikke må offentliggøres eller videresendes til anden part, og der må ikke tages billeder uden tilladelse. De oplysninger om andre personer, som I måtte komme i besiddelse af, er fortrolige.
Afbudsregler og fravær: Tilmeldingen bliver bindende 14 dage før uddannelsesstart (uanset om fakturaen allerede er blevet betalt eller ikke, og uanset tilmeldingstidspunkt). Fra dette tidspunkt er enhver form for afbud til fuld pris. Fra dette tidspunkt sker der heller ingen refusion af prisen – hverken for hele eller dele af uddannelsen. Hvis fakturaen ikke allerede er blevet betalt, skal betaling forfalde senest dagen før uddannelsesstart. Tilmeldingen er bindende et år ad gangen. Uddannelsen – eller dele af uddannelsen – kan ikke byttes til andre kurser, uddannelser eller kursusdage. Dette gælder også ifm. fx sygdom eller andre uforudsigelige hændelser. Du har dog ret til 10 pc. fravær for at kunne opnå et uddannelsesbevis.
Finansieringsmuligheder: Hvis du er kommunalt ansat kan du ansøge den kommunale kompentencefond om op til 25.000 kr. årligt til dækning af uddannelsesprisen. Det kan du snakke med din arbejdsplads om. Hvis du selv skal betale for uddannelsen, kan du via en bruttolønsordning med din arbejdsgiver, spare en del penge, således at din arbejdsplads betaler som udgangspunkt for uddannelsen, og du derefter afbetaler hver måned med en del af din løn (før skat). Snak med din arbejdsplads om mulighederne.
Hvis du allerede har taget relevante kurser eller efteruddannelser (ud over adgangskraverne, som du kan læse mere om her, kan du få merit for dele af uddannelsen). Kontakt os og hør nærmere om mulighederne. OBS. Man forpligter sig for et år ad gangen, således at man allerede efter det første år får en certificering (Level 1) – læs mere her.
Der tages forbehold for ændringer i program og struktur samt for force majeure. Hvis ekstraordinære omstændigheder forhindrer os i at gennemføre den planlagte undervisning (eksempelvis men ikke begrænset til: sygdom, vejrforhold m.fl.), forbeholder vi os retten til at udskyde undervisningen/aftalen til et senere tidspunkt eller levere ydelsen i en anden form fx virtuelt. Kursusbeløbet for de pågældende kursusdage vil ikke blive refunderet.