Podcast: Du kan befri dig selv fra fængslende tanker
Metakognitiv specialistpsykolog Linda Burlan Sørensen har gæstet Mannahs podcast “Lyden af et bedre liv“. Linda bringer sin nysgerrige og medrivende energi til samtalen, hvor hun deler sin ekspertise inden for metakognitiv terapi. Linda har skrevet flere bøger om sit speciale, herunder “Stressbehandling med Metakognitiv Terapi – En håndbog for terapeuter” fra 2019 og “Gruppeforløb med metakognitiv terapi“. Hun har også udgivet bøger på engelsk. Lyt med, når Linda forklarer, hvordan metakognitiv terapi fungerer, og hvordan den kan anvendes til at forbedre mental sundhed.
I denne podcast er der særligt fokus på:
- Metakognitiv viden
- Tanker, der kører rundt og fængsler
- Betydningen af at terapeuten forbliver på det metakognitive niveau
- De tre niveauer af tænkning
- Trigger-tanker og strategier
- Skru op og ned for indre og ydre fokus
- At dvæle i ydre fokus
- Tag kontrollen tilbage over tankerne med bekymringsbutikken
- Valg af bedre strategier og hvorfor vi vælger, som vi gør
- Biografmetaforen
- Opmærksomhedsstyring, der genopretter balancen
- Et par praktiske øvelser
- Du bestemmer selv!
God lytning!
Hvad er metakognitiv terapi?
“Den metakognitive metode er transdiagnostisk. Terapeuten anvender ét overordnet tankesæt i behandlingen, uanset lidelsen. I den metakognitive terapi handler det om at anfægte de bagvedliggende mekanismer, de såkaldte metakognitioner, hvad enten de udmønter sig i for eksempel angst, depression eller stress. Forståelsen er den, at et overdrevent fokus på nogle specifikke tankeprocesser som eksempelvis bekymringer og grublerier vedligeholder den psykiske mistrivsel. Altså det, vi også i teorien kalder for CAS, kognitivt opmærksomhedssyndrom. Selve indholdet af hver klients CAS kan være forskelligt fra hinanden, og hvordan de hver især behandler deres tanker, kan også variere. Dog er en eller anden form for overtænkning en fællesnævner. Overtænkning forstås ved en cirkulær tankegang, hvor de samme tanker kommer igen og igen. Ingen nye informationer dukker op, og der opstår derfor ingen anledning til at forholde sig konkret til sit problem. Det vil sige, at man ingen troværdig løsning finder. Overtænkningen resulterer altså i en oplevelse af vedvarende psykisk mistrivsel.” – Linda Burlan Sørensen, autoriseret klinisk specialistpsykolog, institutleder og forfatter
Metakognitiv terapi er en redskabsbaseret behandlingsmetode, som hører under den 3. bølge af kognitive terapier. Denne behandlingsform er transdiagnostisk, hvilket betyder, at den kan anvendes ift. mange forskellige psykiske problematikker.
Der er tale om en relativt ny retning inden for psykologien, og den er markant anderledes i forhold til de fleste andre psykoterapeutiske traditioner. Hvor man i andre terapiformer tillægger tanker og følelser en stor betydning for individets psykiske trivsel, mener man ud fra en metakognitiv tilgang, at tankernes specifikke indhold ikke spiller den afgørende rolle. Hvad man stiller op med tankerne, er til gengæld et aspekt af betydning.
Med andre ord er det vores respons på egne tanker og følelser, der spiller en væsentlig rolle for vores psykiske liv.
Mange psykologiske vanskeligheder opstår nemlig, når vi fokuserer overdrevent meget på nogle bestemte tankeprocesser som bekymringer, grublerier, symptomtjek, “mærken efter”, monitorering af inde- eller ydre trusler mm. Denne psykiske respons kaldes for CAS (kognitivt opmærksomhedssyndrom) og kan findes bag mange psykiske problematikker og primært ifm. angst- og depressionslidelser. Når man får et indblik i, hvordan CAS dannes, kan man gå ind og aktivt arbejde forebyggende ved bl.a. at minimere risikoen for CAS-udvikling – eller retroaktivt ved at reducere eller fjerne eksisterende CAS.
Alle mennesker har negative, påtrængende, urealistiske, irriterende, ikke konstruktive eller katastrofetanker, men det er ikke alle, der udvikler angst eller depression. Dette betyder, at det ikke er selve tankerne, der har en betydning, og derfor behøver vi hverken forsøge at fjerne eller ændre dem. Til gengæld kan vi med fordel lære at få en fleksibel kontrol over vores opmærksomhed, således at vi selv kan vælge, hvor meget eller hvor lidt fokus udvalgte tanker får. Kort sagt opstår det psykologiske problem ikke grundet nogle bestemte tanker, men grundet ineffektive eller problematiske copingsstrategier: Det er ikke vigtigt, hvad du tænker, men det er afgørende, hvad du stiller op med tanken, når den kommer.
Vi har alle overbevisninger (metaantagelser) om, hvordan tanker, følelser og kognitive processer (fx hukommelse, opmærksomhed, koncentrationsevne osv.) fungerer, eller hvor stor betydning bestemte tanker eller følelser har. Det er netop det overordnede fokus på specifikke tankeprocesser (herunder bekymringer og grublerier) og andre indre oplevelser, som metakognitiv terapi beskæftiger sig med.
Institutleder Linda Burlan Sørensen udtaler: “Vi er tænkende væsner. Vi tænker meget, og vi tænker det meste af tiden. Det er helt normalt. Tankernes indhold er varieret og kan rumme mange forskellige karakteristika: glade tanker, triste tanker, bekymringstanker, grimme tanker, katastrofetanker osv. Det, der gør, at vi er forskellige, er, hvordan vi reagerer på vores tanker, dvs. om vi kan lade dem være i fred uden at gruble eller bekymre os unødvendigt meget. Bekymringer og grublerier er nemlig nogle af de mest typiske uhensigtsmæssige copingstrategier, der ligger bag psykisk mistrivsel, og det er netop disse ufrugtbare processer, den metakognitive tilgang anfægter.”
Kort om metakognition som et essentielt begreb
Metakognition er en kognitiv proces, der refererer til individets evne til at overvåge og regulere sine egne tankemønstre og tankeprocesser. Med fokus på de seneste teorier, navnlig fra år 1999, er metakognition blevet udforsket og forstået mere detaljeret. Et fremtrædende navn i denne forbindelse er John Flavell, der i 1979 introducerede begrebet “metakognition” og bidrog væsentligt til dets udvikling. Hans arbejde har været central i forståelsen af, hvordan mennesker reflekterer over deres egne tænkemønstre og bruger denne refleksion til at regulere deres adfærd og beslutninger.
Senere teorier, især fra begyndelsen af 2000’erne, såsom teorierne om metakognitiv terapi, udviklet af Adrian Wells, og Flavells egen revision af hans teori i 1999, har yderligere forfinet vores forståelse af metakognitionens rolle i mental sundhed og terapeutisk praksis.
Hvis du er interesseret i at læse mere om det metakognitive tankesæt klik HER eller HER.
For kurser og uddannelser klik HER.
For gratis metakognitive arbejdsark klik HER.
