Certificeret og godkendt 4-årig psykoterapeutuddannelse med specialisering inden for metakognitiv terapi

 

Metakognitiv terapi MCT Linda Burlan Sørensen Neokognitivt institut bedste bestseller lykke succes angst depression succes

Uddannelsen er godkendt og anbefalet af Dansk Psykoterapeutforening i samarbejde med Crossfields Europa efter Socialministeriets kvalitetskriterier for psykoterapeutuddannelser. Efter gennemført uddannelse kan du opnå retten til at bruge titlen MPF (Medlem af Dansk Psykoterapeutforening) samt opnå en NKI-Certificering fra Neokognitivt Institut™.Uddannelseskonceptet blev skabt af specialist og autoriseret psykolog (cand. psych. aut.) Linda Burlan Sørensen allerede i 2014. Linda er én af de første danske psykologer, der blev uddannet i metakognitiv terapi hos selve metodens grundlægger professor Adrian Wells. 

Nyt hold starter den 19. august 2025 (Se datoer op program her.) NYHED: For alle de kommende hold er certificering som metakognitiv stresscoach integreret i uddannelsen. (Datoer og program for tidligere opstartede hold: 15/1/25 samt 14/8/24 )

Vi kører en fleksibel uddannelse med såvel fysisk fremmøde som online undervisning. Det fysiske fremmøde finder sted på instituttets adresse i København. Det er nu også muligt at tage hele uddannelsen online. M

an forpligter sig kun for 1 år ad gangen, og man får et diplom efter hvert år. Allerede efter det første år får man en certificering i metoden. For dette hold er certificering som metakognitiv stresscoach integreret i uddannelsen.

1 årig uddannelse i metakognitiv terapi neokognitivt institut linda burlan sørensen bedste formidling

Neokognitivt Institut tilbyder en unik psykoterapeutuddannelse med hovedvægt på  den metakognitive tilgang. Det høje faglige niveau afspejles bl.a. af det aspekt, at autoriseret klinisk metakognitiv specialistpsykolog og  forfatter  Linda Burlan Sørensen er primær underviser på uddannelsen. Udover at skabe dette unikke uddannelseskoncept allerede i 2014, har kontinuerligt videreuddannet sig på specialistniveau godkendt af Dansk Psykolog Forening samt flere bøger om den metakognitive tilgang og herunder: “Fængslende tanker – Kontrollér tankemyldret med metakognitiv terapi”, “Stressbehandling med metakognitiv terapi”, “Gruppeforløb med metakongitiv terapi” samt “Arbejdshæfte til metakognitiv terapi”.

Uddannelses fundament

Uddannelsen på Neokognitivt Institut er bygget op omkring metakognitiv terapi, der udgør fundamentet for hele uddannelsen. Den metakognitive tilgang placerer sig videnskabsteoretisk indenfor den kognitive psykologi, men adskiller sig ved at fokusere på de metakognitive processer – altså de tanker, vi har om vores egne tanker. I modsætning til traditionelle kognitive terapier, der arbejder med tankernes indhold, undersøger metakognitiv terapi, hvordan vi regulerer og forholder os til vores tanker. Videnskabsteoretisk kan metakognitiv terapi betragtes som en transdiagnostisk metode, da den ikke er bundet til specifikke psykiske lidelser, men snarere fokuserer på de underliggende kognitive processer, som vedligeholder mange forskellige typer af psykisk mistrivsel. Det gør metakognitiv terapi til en fleksibel og generel behandlingsmetode, der anvender empirisk baserede teorier og interventioner.

Metakognitiv terapi (MCT) er en evidensbaseret psykologisk metode, og på grund af metodens dokumenterede effektivitet viser flere og flere studier og metastudier løbende positive resultater. På vores hjemmeside har vi samlet nogle af disse, som bekræfter, at der er tale om et solidt metodegrundlag for udførelse af psykoterapi.

Uddannelsens grundsten – de fire verdenshjørner – refererer til de essentielle metoder og teorier, der holder sammen på den metakognitive praksis og sikrer dens konkrete anvendelse i terapien. Disse fire verdenshjørner inkluderer:

  • Metakognitiv teori: En dybdegående forståelse af, hvordan vores tanke- og opmærksomhedsmønstre påvirker vores psykiske trivsel. Vi lærer, at det ikke er tankernes indhold, men vores respons på tankerne, der har betydning for vores psykiske tilstand.
  • Kognitivt opmærksomhedssyndrom (CAS): Et centralt begreb i MCT, der beskriver, hvordan overdreven opmærksomhed på bestemte tankeprocesser som bekymringer og grublerier kan opretholde psykiske problemer som angst og depression. Vi lærer at identificere og intervenere i CAS for at forhindre og afhjælpe lidelser.
  • Metakognitiv coping: Fokus på, hvordan man ændrer sin respons på tanker og opnår fleksibel kontrol over opmærksomheden, hvilket gør det muligt at håndtere psykisk stress effektivt og forhindre negative tankeprocesser i at udvikle sig til lidelser.
  • Transdiagnostisk tilgang: MCT er fleksibel og kan anvendes på tværs af mange psykiske problematikker, som f.eks. angst, depression, OCD og PTSD. Denne fleksibilitet gør metoden alsidig og anvendelig for en bred klientgruppe.

De kernekompetencer og den viden, du opnår som Neokognitiv terapeut, omfatter:

  • Praktisk metakognitiv intervention: Du bliver dygtig til at anvende specifikke redskaber, der hjælper klienter med at ændre uhensigtsmæssige opmærksomheds- og tankemønstre. Dette gør dig i stand til at hjælpe klienter med at reducere symptomer på psykisk stress og skabe varige ændringer i deres forhold til tanker.
  • Effektivitet i korttidsbehandling: Du lærer at arbejde målrettet og resultatorienteret, hvilket giver klienterne mulighed for hurtigt at få kontrol over deres mentale processer. MCT er en korttidsintervention, der hurtigt kan skabe mærkbare resultater.
  • Fleksibilitet i behandlingen: Du bliver rustet til at arbejde med en bred vifte af psykiske lidelser og klienter, hvilket gør dig til en alsidig terapeut. Du lærer at tilpasse interventionerne til den enkelte klients behov og udfordringer.
  • Udvikling af metakognitive færdigheder: Du opnår en dybdegående forståelse af metakognitioner og lærer, hvordan du kan arbejde med klienters overbevisninger om deres tanker, følelser og kognitive processer. Dette giver dig mulighed for effektivt at hjælpe dem med at ændre dysfunktionelle tanker og følelser.

Samlet set opnår du som Neokognitiv terapeut stærke kompetencer i at hjælpe klienter med at forstå og ændre deres mentale processer, så de kan håndtere psykisk stress, angst, depression og andre lidelser på en mere effektiv og fleksibel måde.

Uddannelses formål (teori, metode og praksis)

Det overordnede formål med den 4-årige psykoterapeutuddannelse inden for metakognitiv terapi er at uddanne psykoterapeuter, der sikkert, ansvarligt, effektiv og etisk kan udføre psykoterapi baseret på metakognition i praksis.

Psykoterapeutuddannelsen lægger op til, at de studerende får en omfattende viden om de forskellige kognitive tankesæt, således at der opbygges en varieret og solid psykoterapeutisk redskabskasse. Øvelser og træning i at udøve psykoterapi er en essentiel del af uddannelsen, eftersom ”øvelse gør mester.”

Uddannelsen bygger på de tre metakognitive ben, udviklet af Linda Burlan Sørensen: Metakognitiv bevidsthed – Deltagerne udvikler en forståelse af, hvordan tanker og opmærksomhed påvirker trivsel og psykisk velbefindende. Kontrol over opmærksomhed – Deltagerne lærer at styre og regulere deres egen og klienters opmærksomhed for at reducere uhensigtsmæssige tænkemønstre. Fleksibel responsstil – Deltagerne trænes i at anvende fleksible og hensigtsmæssige strategier til at tackle udfordringer uden at lade sig styre af overtænkning.

Disse tre ben danner fundamentet for en effektiv metakognitiv praksis, som understøtter psykoterapeuter i at hjælpe klienter med at skabe bedre mentale og følelsesmæssige strategier.

Gennem undervisning, færdighedstræning, supervision, egenterapi/feedback på egen stil og selvrefleksion vil de studerende opnå:

  • en omfattende og evidensbaseret teoretisk viden inden for den 3. bølge af kognitive terapier med hovedvægt på metakognitiv terapi
  • psykoterapeutiske kompetencer, der vil sikre en effektiv udøvelse af terapi i praksis
  • en bedre selvforståelse via egenterapi/feedback på egen stil samt
  • selvrefleksive kompetencer inden for de kognitive tankesæt.

Uddannelsesintroduktion

Uddannelsen omfatter således 750 timer (1.000 lektioner), og både undervisning, supervision, træning og eksamen foregår på dansk. Efter vores bedste overbevisning findes der ingen anden psykoterapeutuddannelse, der så omfattende bygger på den 3. bølge af terapier og herunder primært metakognitiv teori, metode, træning og supervision.

Uddannelsesleder er Linda Burlan Sørensen, universitetsuddannet autoriseret klinisk psykolog (aut .cand.psych.), godkendt Specialist i Psykoterapi og Supervision af Dansk Psykolog Forening samt forfatter til flere bøger om anvendt metakognition. De tilknyttede psykologer er desuden medlemmer af Dansk Psykolog Forening, som er den højeste instans for kvalitetssikring af vores arbejde. Endvidere omfatter vores undervisningskorps certificerede psykoterapeuter, medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening.

Psykoterapeutuddannelsen lægger op til, at de studerende får en omfattende viden om de forskellige kognitive tankesæt, således at der opbygges en varieret og solid psykoterapeutisk redskabskasse. Øvelser og træning i at udøve psykoterapi er en essentiel del af uddannelsen, eftersom ”øvelse gør mester.” Undervisningen foregår både fysisk og virtuelt.

Gennem undervisning, færdighedstræning, supervision, egenterapi (feedback på egen stil) og selvrefleksion vil du opnå:

  • En omfattende og evidensbaseret teoretisk viden inden for kognitivt baserede terapier og især metakognitiv terapi
  • Psykoterapeutiske kompetencer, der vil sikre en effektiv udøvelse af terapi i praksis
  • En bedre selvforståelse via egenterapi/feedback på egen stil
  • Selvrefleksive kompetencer inden for det metakognitive tankesæt

Helt specifikt vil disse mål opnås via følgende tiltag:

Undervisning i teori om blandt andet: Psykoterapiens historiske udvikling, de kognitive terapiers historiske udvikling i samfundsmæssig sammenhæng, teori om kommunikation, teori om udvikling og personlighedsdannelse, de kognitive terapiers mål, sygdoms- og sundhedsforståelse, teori om psykoterapeutiske processer, relationelle processer, psykopatologi, psykiatriske diagnoser, indsigt i psykofarmaka, evidensbaserede psykoterapimetoder samt metodik og empiri fra psykoterapiforskningen.

Undervisning i metode og praksis, som omfatter blandt andet relevante metoder og teknikker inden for de kognitive psykoterapier, anvendelsesområder, undersøgelsesmetoder (blandt andet personlighedstests, angst-, depressions-, intelligens-, PTSD- og OCD-målingsinstrumenter), indikationer og kontraindikationer, prognose, evaluering og rapportering samt etik og moral.

Øvelser og færdighedstræning i psykoterapi er en central del af vores uddannelse. Når du om godt fire år sidder over for dine første klienter, vil hele terapi-situationen således slet ikke være fremmed for dig. Uddannelsen omfatter desuden gruppesupervision, egenterapi (feedback på egen stil), selvrefleksion og studiegrupper.

Personlig udviklingsproces
En væsentlig del af uddannelsen er den studerendes egen personlige udvikling. Gennem de fire år vil du ikke blot tilegne dig terapeutiske færdigheder og teoretisk viden, men også gennemgå en dyb personlig udviklingsproces. Via egenterapi, feedback på egen stil, refleksionsøvelser og gruppesupervision vil du udvikle en øget selvindsigt, som er afgørende for at kunne arbejde professionelt som psykoterapeut. Personlig modenhed, emotionel regulering og evnen til at reflektere over egne reaktionsmønstre er centrale aspekter af den udviklingsproces, der finder sted under uddannelsen.

Hvert år afsluttes med en skriftlig eksamen, og ved gennemført uddannelse kan du benytte titlen: “Certificeret metakognitiv psykoterapeut (NKI/Level IV/Højeste niveau)”.

Etiske regler

De studerende er underlagt Dansk Psykoterapeuts forenings etiske regler (du kan finde dem her). Brud på disse kan medføre afslutning af uddannelsesforløb – med eller uden advarsel – for den pågældende studerende, da det forventes af den studerende at have sat sat ind i disse. På uddannelsen er man også underlagt instituttets regler, som du venligst bedes læse inden uddannelsesstart.

Optagelseskriterier og ansøgningsprocedure

Læs mere om, hvordan du kan komme ind på uddannelsen her.

Vejledende litteratur

Wells, Adrian (2009): “Meta-cognitive Therapy for Anxiety and Depression”, Guildford

Sørensen, Linda Burlan (2018): ”Fængslende tanker – Kontrollér tankemyldret med metakognitiv terapi”, SPITZEN Publish

Sørensen, Linda Burlan (2019): “Stressbehandling med metakognitiv terapi – En håndbog for terapeuter, SPITZEN Publish

Sørensen, Linda Burlan (2021): “Gruppeforløb med metakognitiv terapi – En håndbog for terapeuter”, SPITZEN Publish

Sørensen, Linda Burlan (2023): “Arbejdshæfte til metakognitiv terapi”, SPITZEN Publish

Arendt, Mikkel og Rosenberg, Nicole (2012): ”Kognitiv terapi – nyeste udvikling”, Hans Reitzels Forlag (Ikke obligatorisk)

Barbara Hoff Esbjørn,  Marie Louise Reinholdt Dunne & Nicoline Normann (2016): ”Metakognitiv terapi til børn med angst”, Akademisk forlag (Ikke obligatorisk)

NB. Litteraturlisten opdateres årligt. Bøgerne kan købes/lånes mange forskellige steder – ovenstående links er blot én mulighed. Du behøver ikke købe eller læse bøgerne før uddannelsesstart. Vi snakker om det, når vi mødes den første gang.

Bøger om metakognitiv terapi – KLIK HER. Arbejdsark til gratis download KLIK HER.

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Årspris49.950 kr(Prisen inkluderer eksamensbegyr samt fuld forplejning ved fysisk fremmøde). Efter aftale kan prisen inddeles i max 2 rater. Den første rate skal indbetales før uddannelsesstart og den anden ca. 3-4 måneder efter uddannelsesopstart. Pris pr. rate inkl. administrationsgebyr: 25.475 kr.). Der tillægges ikke moms. Ved kursusdage på Neokognitivt institut sørger vi selvfølgelig for forplejning. Vi gør vores bedste for at sørge for en varieret menu, men vi påtager os ikke ansvaret for allergier eller særlige madpræferencer. Endvidere skal du være opmærksom på, at på uddannelses år 3 eller 4 skal du deltage på Forskningsmodulet, som i 2025 koster 5.000 kr. Dette beløb kan naturligvis ændre sig over tid, derfor tjek aktuel pris samt andre oplysninger her.

Vigtigt: Man forpligter sig (dvs. tilmelder sig og betaler) for 1 år ad gangen. Man skal selv tilmelde sig hvert år via vores hjemmeside – klik HERVi ønsker at skabe både økonomisk- og valgsfleksibilitet. NB. Uddannelsesåret inkluderer alt nødvendigt for at kunne blive godkend af Dansk Psykoterapeutforening, således at du ikke skal købe ekstra ydelser.

Sted:

Når oplyst som fysisk fremmøde: Mødes vi på Neokognitivt Institut.

Når oplyst virtuelt: Mødes vi via Zoom(Husk venligst at downloade programmet samt oprette en gratis profil. Det er dejligt nemt. Flere praktiske oplysninger får du tilsendt efter din tilmelding til kurset.)

Tilmelding: Via hjemmesiden: Klik her. VIGTIGT: Ved tilmelding bekræfter du, at du har læst, forstået og accepteret alle Instituttets regler som beskrevet her. Uddannelsesbyret skal være betalt inden uddannelsesstart (som anvist i tilsendt faktura).

Ansøgningsfrist: 14 dage før uddannelsesstart (såfremt der stadig er ledige pladser tilbage)

Undervisningsmateriale mm.: Slides og evt. andet undervisningsmateriale sendes til jer via mail få dage før undervisningen (udleveres ikke i papirform), og vi ud fra pædagogiske betragtninger helst ser, at I ikke forbereder jeg før selve dagen (det må I dog gerne, men det er bestemt ikke noget, som vi lægger op til) – men hellere fordybe jer i stoffet efterfølgende. Husk venligst, at selve undervisningen ikke må optages, og at undervisningsmaterialet ikke må offentliggøres eller videresendes til anden part, og der må ikke tages billeder uden tilladelse. De oplysninger om andre personer, som I måtte komme i besiddelse af, er fortrolige.

Afbudsregler og fravær: Tilmeldingen bliver bindende 14 dage før uddannelsesstart (uanset om fakturaen allerede er blevet betalt eller ikke, og uanset tilmeldingstidspunkt). Fra dette tidspunkt er enhver form for afbud til fuld pris. Fra dette tidspunkt sker der heller ingen refusion af prisen – hverken for hele eller dele af uddannelsen. Hvis fakturaen ikke allerede er blevet betalt, skal betaling forfalde senest dagen før uddannelsesstart. Tilmeldingen er bindende et år ad gangen. Uddannelsen – eller dele af uddannelsen – kan ikke byttes til andre kurser, uddannelser eller kursusdage. Dette gælder også ifm. fx sygdom eller andre uforudsigelige hændelser. Du har dog ret til 10 pc. fravær for at kunne opnå et uddannelsesbevis.

Finansieringsmuligheder: Hvis du er kommunalt ansat kan du ansøge den kommunale kompentencefond om op til 25.000 kr. årligt til dækning af uddannelsesprisen. Det kan du snakke med din arbejdsplads om. Hvis du selv skal betale for uddannelsen, kan du via en bruttolønsordning med din arbejdsgiver, spare en del penge, således at din arbejdsplads betaler som udgangspunkt for uddannelsen, og du derefter afbetaler hver måned med en del af din løn (før skat). Snak med din arbejdsplads om mulighederne.

Hvis du allerede har taget relevante kurser eller efteruddannelser (ud over adgangskraverne, som du kan læse mere om her, kan du få merit for dele af uddannelsen). Kontakt os og hør nærmere om mulighederne. OBS. Man forpligter sig for et år ad gangen, således at man allerede efter det første år får en certificering (Level 1) – læs mere her.

Der tages forbehold for ændringer i program og struktur samt for force majeure. Hvis ekstraordinære omstændigheder forhindrer os i at gennemføre den planlagte undervisning (eksempelvis men ikke begrænset til: sygdom, vejrforhold m.fl.), forbeholder vi os retten til at udskyde undervisningen/aftalen til et senere tidspunkt eller levere ydelsen i en anden form fx virtuelt. Kursusbeløbet for de pågældende kursusdage vil ikke blive refunderet.

Metakognitive kurser og uddannelser ved Neokognitivt institut

Følg os på Facebook