Uddannelsens formål

 

Neokognitivt Institut tilbyder en unik psykoterapeutuddannelse med hovedvægt på metakognitiv terapi, som udgør uddannelses fundament. Undervisningen omfatter også andre psykologiske retninger samt mange forskellige fagrelevante emner, sådan at du får en vidensrig og evidensbaseret psykoterapeutisk uddannelse med superviseret færdighedstræning.

Det overordnede formål med den 4-årige psykoterapeutuddannelse inden for med hovedvægt på metakongitiv teori og metode er at uddanne psykoterapeuter, der sikkert, ansvarligt, effektiv og etisk kan udføre psykoterapi baseret på metakognition i praksis.

Psykoterapeutuddannelsen lægger op til, at de studerende får en omfattende viden om de forskellige metakognitive tankesæt, således at der opbygges en varieret og solid psykoterapeutisk redskabskasse. Øvelser og træning i at udøve psykoterapi er en essentiel del af uddannelsen, eftersom ”øvelse gør mester.”

Uddannelsesleder er Linda Burlan Sørensen, universitetsuddannet autoriseret klinisk psykolog, godkendt Specialist i Psykoterapi og Supervision af Dansk Psykolog Forening, medlem af Dansk psykoterapeutforening samt forfatter til flere bøger om metakongitiv terapi og herunder: “Fængslende tanker – Kontrollér tankemyldret med metakognitiv terapi.” samt  ”Stressbehandling med metakognitiv terapi”.

Gennem undervisning, færdighedstræning, supervision, egenterapi (feedback på egen stil) og selvrefleksion vil den studerende opnå:

  • en omfattende og evidensbaseret teoretisk viden inden for metakongitiv terapi som primus motor men også andre supplerende retninger
  • psykoterapeutiske kompetencer, der vil sikre en effektiv udøvelse af terapi i praksis
  • en bedre selvforståelse via egenterapi/feedback på egen stil, samt
  • selvrefleksive kompetencer inden for det metakognitive tankesæt.